NYE CURLINGBANER FOR CURLINGKLUBBEN I TÅRNBY

Teqton udfører komplet renovering af banerne fra bund til opmærkning


Teqton fik i foråret 2025 en spændende opgave hos Curlingklubben i Tårnby, hvor banerne skulle renoveres fuldstændigt. Opgaven omfattede en total løsning, hvor banerne først blev slebet helt i bund, hvorefter der blev udført en ny belægning og komplet opmærkning.

Processen sikrede et stabilt og ensartet underlag, som danner grundlaget for de tekniske krav, der gælder for curlingbaner. Eftersom at banerne bruges til konkurrencer på højt niveau har kravet til nøjagtighed i opstregning været meget høje.




KOMPLET UDFØRELSE FRA A TIL Z

Arbejdet inkluderede alle trin fra det oprindelige underlag til den færdige spilleflade. Teqton håndterede hele processen fra bundopbygning til den præcise opmærkning, så banerne blev etableret med de rette linjer, den korrekte struktur og en jævn overflade. Resultatet er et sæt curlingbaner, der både teknisk og funktionelt lever op til klubbens behov.

De nyrenoverede curlingbaner står nu klar til at danne rammen om fællesskab, sport og mange kommende aktiviteter i klubben.


BILLEDER FRA PROJEKTET

PROJEKTDATA

Byggeår
2025

Størrelse
1500 m2

Totalentreprenør
Tårnby Curlingklub

PRODUKTER ANVENDT I DETTE PROJEKT

Slibning og belægning
Banerne er først slebet helt i bund, og derefter opbygget med en ny belægning samt fuld opmærkning for at skabe en ensartet, stabil og funktionel spilleflade.

SE OGSÅ DENNE REFERENCE

Gasa Group Odense har fuld fart på produktionen til de forårsklare kunder.
Der bliver i højsæsonen gennemsnitligt kørt 3.000 stk. bure med varer ud i døgnet og det sker på deres Teqton gulve.